Mittarfik Qaqortoq søger en indsatsleder-fly. Er det dig vi søger?
Dine arbejdsopgaver:
Du vil som indsatsleder opleve en alsidig hverdag med mange forskelligartet opgaver, der spænder fra personaleledelse til varetagelse af brandstationens daglige drift. Udarbejdelse af vagtplaner og opsyn af flyvepladstjenestens arbejdsopgaver
- Handling af fly og snerydning
- Vedligeholdelse af bygninger og køretøjer
- Indkøb af materiel og reservedele samt løbende vurdering af materiellets tilstand
- Vedligeholdelsesøvelser indenfor Brand og Redning (BOR)
- Undervisning af egne brandmænd by /fly
Dine kvalifikationer:
Ønsker du at komme i betragtning til stillingen skal du være enten uddannet terminalarbejder, eller andet håndværksmæssig baggrund. Gerne have en teoretisk uddannelse indenfor lufthavnsdrift og minimum 2-4 års erfaring indenfor brand og redning. Som minimum kræver vi Indsatsleder Fly og By. Derudover vil følgende blive vægtet:
- Stort kørekort
- Udlært som terminalarbejder
- Grønlandsk, dansk og gerne engelsksproget
- Grundlæggende IT-kundskaber
- Ren straffeattest
Greenland Airports tilbyder:
En spændende arbejdsplads i udvikling, der vægter gode vilkår for vores medarbejdere og værdsætter et godt kollegaskab. Du vil indgå i et team, der alle arbejder selvstændigt såvel som i team. Du vil have rig mulighed for at bevare og videreudvikle dine kompetencer i jobbet igennem hands-on træning såvel som supplerende kurser og uddannelser.
Ansættelsesvilkår:
Greenland Airports kan tilbyde ansættelse på individuel kontrakt, som bl.a. omfatter følgende:
- Arbejdstid på 40 timer om ugen
- Tiltrædelse snarest eller efter aftale
- Personalebolig
Få mere at vide:
Ønsker du at vide mere eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lufthavnschef Bo Olsen på telefon 52 01 61 / 38 18 85. Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail hr@airports.gl
Find yderligere om Greenland Airports på vores hjemmeside www.airports.gl
Ansøgning:
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser sendes senest d. 29. maj 2026. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.