Administrationschef til KAK – Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat

KAK

Vil du være med til at udvikle fremtidens grønlandske fodbold?

KAK står foran en spændende udvikling, hvor organisationen styrkes som led i implementeringen af vores nye strategi. Derfor søger vi en engageret og struktureret Administrationschef, der får en central rolle i den daglige drift og udviklingen af KAK.

Om stillingen

Administrationschefen har ansvaret for den daglige administrative drift og sikrer, at organisationen fungerer professionelt og effektivt. Stillingen refererer til formanden og indgår som en del af KAKs direktion sammen med organisationens øvrige chefer.

Som administrationschef får du en central rolle i den fortsatte professionalisering og udvikling af KAK. Du samarbejder tæt med bestyrelsen, medarbejdere, landstrænere, medlemsklubber samt nationale og internationale samarbejdspartnere.

Dine primære opgaver

  • Daglig ledelse af sekretariatet.

  • Personaleansvar for sekretariatets medarbejdere.

  • Betjening af bestyrelsen og direktionen.

  • Planlægning og koordinering af bestyrelsesmøder, repræsentantskabsmøder og udvalgsmøder.

  • Koordinering af organisationens administrative opgaver og sikre effektive arbejdsgange.

  • Ansvar for økonomistyring, budgetopfølgning, budgetlægning og udarbejdelse af regnskab i samarbejde med ekstern revision.

  • Sikre god governance, kontraktstyring, arkivering og dokumenthåndtering.

  • Koordinering af Grønlandsmesterskaber i fodbold og futsal i tæt samarbejde med værtsbyer og lokale arrangører.

  • Servicering og rådgivning af KAKs medlemsklubber i samarbejde med sekretariatets medarbejdere.

  • Bidrage til udviklingen af fodbold og futsal på nationalt niveau i samarbejde med sekretariatets medarbejdere.

  • Ansvar for koordinering og opfølgning på KAKs nedsatte udvalg i samarbejde med den øvrige direktion.

  • Koordinering af samarbejdet med kommuner, sponsorer og øvrige samarbejdspartnere.

  • Understøtte organisationens udvikling og implementeringen af KAKs strategi.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med administration, ledelse eller organisationsudvikling.

  • Har erfaring med økonomistyring, budgetopfølgning og regnskabsforståelse.

  • Arbejder struktureret og kan skabe overblik.

  • Kan samarbejde konstruktivt med en arbejdende bestyrelse og omsætte beslutninger til handling.

  • Har gode samarbejdsevner og trives i en organisation med mange interessenter.

  • Er ansvarsbevidst, løsningsorienteret og handlekraftig.

  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ.

  • Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner.

  • Behersker grønlandsk, dansk og engelsk er en fordel.

Vi tilbyder

  • En central lederstilling i grønlandsk idræt.

  • Stor indflydelse på udviklingen af KAK.

  • Et tæt samarbejde med bestyrelsen og direktionen.

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

  • Fleksible arbejdsforhold.

  • Løn efter kvalifikationer.

Om KAK

Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat arbejder for at udvikle fodbolden i hele Grønland. De kommende år bliver præget af store udviklingsprojekter inden for børn og unge, klubudvikling, faciliteter, internationalt samarbejde og organisationsudvikling.

Vi søger derfor en leder, der har lyst til at være med på denne rejse og bidrage til at skabe en stærk, moderne og bæredygtig organisation.

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere om KAK og den spændende udvikling, vi står midt i, er du meget velkommen til at kontakte:

Søren Høy
Kommerciel- og internationalchef
Medlem af KAK´s direktion

Mail: hoy@kak.gl

Tlf: +45 21907019

Praktiske oplysninger

  • Arbejdssted: KAKs hovedkontor i Nuuk.

  • Der stilles ikke personalebolig til rådighed i forbindelse med ansættelsen.

  • Løn- og ansættelsesvilkår aftales efter kvalifikationer og gældende rammer.

  • Ansøgningsfrist: 1. september 2026. Samtaler afholdes løbende, og interesserede opfordres derfor til at sende deres ansøgning hurtigst muligt.

  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.

Ansøgning og CV sendes til: kenneth@kak.gl