Servicemedarbejder søges til Hotel Narsarsuaq

Greenland Airports A/S

Vi søger en glad og serviceminded medarbejder til Restaurant/Café på Hotel Narsarsuaq

Hotel Narsarsuaq søger serviceminded medarbejder til vores dynamiske Café/Restaurant. Vil du være med til at give vores gæster en fantastisk oplevelse, i naturskønne omgivelser.

Hotel Narsarsuaq er en travl virksomhed som leverer service indenfor: Konference, bespisning af gæster i cafeteria samt restaurant, private arrangementer såsom: bryllupper, konfirmationer samt andre aktiviteter ved højtider.

Arbejdsområder:

  • Klargøring og opsætning af cafeteria.
  • Deltage i den daglige drift:
  • Vareopfyldning
  • Kasse- og kundebetjening
  • Afrydning og opvask
  • lukning og kasseafregning
  • - Egenkontrol udførsel

Om dig

Du har gerne en relevant faglig uddannelse. Du har fokus på den personlige betjening og vil deltage i at skabe en speciel oplevelse for vores gæster.

Du er professionel, har et godt humør og har samtidig en personlighed, der kan favne mange forskellige mennesker på tværs af kulturer og niveauer. Du er af natur imødekommende og samarbejdsorienteret. Du skal have fokus på hygiejne og have overblik. Du klarer travle situationer med et smil og godt humør.

Vi tilbyder

Et godt job med mange udfordringer i en spændende hverdag, hvor du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil være en del af et godt arbejdsmiljø, og have et godt samarbejde med lige stillede kollegaer.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant faglig organisation inklusive tilbud om bolig, hvor der betales efter gældende regler.

Ansættelsen er tidsbegrænset med slutdato d. 30-04-2026.

Få mere at vide

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hotelchef Taus Borgquist på mail: taub@airports.gl. Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail: hr@airports.gl

Ansøgning

For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser sendes online via nedenstående link senest den 01-01-2026.