Lokationer
Hovedkontoret Nuuk
Greenland Airports søger en erfaren og analytisk stærk Senior Financial Controller, der vil spille en central rolle i koncernens finansielle rapportering, regnskabsaflæggelse og fortsatte udvikling af økonomifunktionen.
Du bliver en nøgleperson i økonomiafdelingen med ansvar for at sikre korrekt, rettidig og pålidelig finansiel rapportering gennem stærke regnskabsprocesser, effektive interne kontroller og høj kvalitet i den finansielle styring. Samtidig får du mulighed for at præge udviklingen af økonomiprocesser og på sigt udvikle dig til en ledende rolle.
En central rolle i udviklingen af Greenland Airports
Greenland Airports står midt i en historisk udvikling af den grønlandske lufthavnsinfrastruktur, hvor kravene til økonomistyring, governance og finansiel rapportering er større end nogensinde.
Som Senior Financial Controller får du en central rolle i økonomifunktionen med tæt samarbejde med Koncernregnskabschefen, CFO og den øvrige ledelse. Du bliver en vigtig sparringspartner i arbejdet med at sikre høj kvalitet i regnskabsaflæggelsen og fortsat udvikling af koncernens økonomiprocesser.
Stillingen – ansvar og opgaver
Du får et bredt ansvar inden for financial controlling, regnskabsaflæggelse og udvikling af økonomifunktionen.
Dine hovedopgaver omfatter blandt andet:
- Ansvar for finansiel rapportering samt måneds- og årsafslutning i tæt samarbejde med Koncernregnskabschefen.
- Sikre et stærkt kontrolmiljø med fokus på compliance, interne kontroller og overholdelse af gældende regnskabsprincipper.
- Budgettering, forecasting og løbende opfølgning på balance og likviditet.
- Udarbejdelse af månedlig rapportering vedrørende likviditet og balance.
- Udvikling af likviditetsforecast og løbende cash flow-opfølgning.
- Sparring med CFO, ledelsen og øvrige interessenter om finansielle forhold.
- Samarbejde med ekstern revision og koordinering af materiale til årsregnskabet.
- Udarbejdelse af økonomiske analyser og ad hoc-beslutningsoplæg.
- Løbende optimering og automatisering af regnskabs- og økonomiprocesser.
- Deltagelse i tværgående udviklingsprojekter, herunder implementering af nye regnskabsprocesser og økonomimodeller.
- Bidrage til udvikling af BI-rapportering og datadrevet beslutningsstøtte, hvis dette matcher dine interesser og kompetencer.
Din profil – erfaring og kompetencer
Vi søger en erfaren Senior Financial Controller med stærke regnskabskompetencer, som både kan arbejde detaljeorienteret og samtidig bevare overblikket over de samlede økonomiske processer.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har flere års erfaring inden for Financial Controlling, revision eller tilsvarende økonomifunktion.
- Har en relevant økonomisk uddannelse, eksempelvis HD(R), cand.merc., cand.oecon. eller tilsvarende.
- Gerne har en baggrund fra revisionsbranchen.
- Har solid erfaring med finansiel rapportering, regnskabsaflæggelse og måneds- og årsafslutning.
- Har erfaring med interne kontroller, compliance og samarbejde med ekstern revision.
- Har erfaring med likviditetsstyring, balanceopfølgning og ledelsesrapportering.
- Behersker Excel på højt niveau og har erfaring med ERP-systemer – gerne Microsoft Dynamics 365 – samt Power BI eller tilsvarende BI-værktøjer.
- Kommunikerer klart og kan formidle økonomiske sammenhænge til både økonomer og ledere.
Som person er du:
- Analytisk og struktureret.
- Ansvarsbevidst og kvalitetsorienteret.
- Selvstændig og proaktiv.
- God til at skabe overblik og arbejde systematisk.
- Samarbejdsorienteret med naturlig gennemslagskraft.
- Trives med deadlines og tager ejerskab for dine opgaver.
Har du ambitioner om på sigt at udvikle dig til Koncernregnskabschef eller en anden ledende rolle i økonomifunktionen, ser vi det som en klar fordel.
Vi tilbyder
Hos Greenland Airports bliver du en del af en ambitiøs organisation, hvor økonomifunktionen spiller en afgørende rolle i virksomhedens fortsatte udvikling.
Vi tilbyder blandt andet:
- En central specialistrolle med stort ansvar og stor indflydelse på virksomhedens finansielle styring.
- Tæt samarbejde med CFO, Koncernregnskabschefen og den øvrige ledelse.
- Gode muligheder for både faglig og ledelsesmæssig udvikling.
- En arbejdsplads præget af værdierne Engagement, Mod, Ordentlighed og Hjælpsomhed.
- Konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår.
- Mulighed for bolig.
Ansøgning og rekrutteringsproces
Rekrutteringsprocessen varetages af Thomsen Consulting. Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder relevante kandidater til samtale.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Niels Thomsen, Thomsen Consulting, på +299 586636 / +45 54328408 eller niels@thomsen.gl.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør Per Trærup på +299 243504 eller petr@airports.gl.