Psykolog til MISI Sermersooq

Sermersooq
Thomsen

Brænder du for børns trivsel og udvikling? Har du lyst til at bringe din psykologfaglige viden i spil i et tværfagligt miljø, hvor samarbejde og helhedstænkning er i fokus? Og kunne du tænke dig et job, hvor du både får indflydelse, faglig sparring og oplevelsen af at gøre en reel forskel – hver dag?

MISI Sermersooq søger en psykolog til vores afdeling i Nuuk. Hos os bliver du en vigtig del af den pædagogisk-psykologiske indsats i Grønlands største kommune – og får samtidig en unik mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt i et spændende miljø.

Dine opgaver

Som psykolog i MISI vil du arbejde tæt sammen med skoler, dagtilbud, forældre og kolleger på tværs af faggrupper. Du vil bl.a.:

  • Rådgive forældre og afholde samtaler, der støtter børns trivsel og udvikling.
  • Udarbejde pædagogisk-psykologiske vurderinger gennem observationer, test og samtaler.
  • Foretage årlige vurderinger af specialundervisning og sikre, at indsatser giver den ønskede effekt.
  • Varetage psykologfagligt ansvar på Heldagsskole og deltage i visitationsudvalg.
  • Afholde børnesamtaler, hvor barnets egen stemme og oplevelse bringes i spil.
  • Bidrage i tværfaglige netværksmøder og være en vigtig sparringspartner for lærere, pædagoger, ledere og socialrådgivere.

Derudover vil du kunne holde oplæg for skoler og institutioner, tilbyde supervision til socialrådgivere og deltage i udviklingsopgaver, der styrker den forebyggende indsats.

Vi søger en psykolog, der

  • Er cand.psych. – gerne med autorisation men ikke et krav.
  • Gerne erfaring med børn og unges udvikling, trivsel og læring, gerne fra PPR, skole- eller dagtilbudsområdet.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i tværfaglige fællesskaber.
  • Er tydelig i sine faglige vurderinger og god til at formidle viden i øjenhøjde.
  • Har blik for helhed, inklusion og forebyggende indsatser.
  • Er nysgerrig på at arbejde i en grønlandsk kontekst og møde familier med respekt for kulturelle forskelligheder.
  • Har gode sproglige egenskaber.

Vi tilbyder dig

  • Et meningsfuldt job, hvor du hver dag bidrager til børns og unges trivsel.
  • Et stærkt kollegialt miljø med psykologer, konsulenter og andre fagfolk, der brænder for opgaven.
  • Supervision, individuel udviklingsplan og mulighed for at opnå autorisation.
  • Et attraktivt ansættelsesforhold med:
    • Grundløn: 41.817,25 kr. pr. måned.
    • Særligt tillæg: 10.160 kr. årligt (846,66 kr. pr. måned).
    • Tillæg for autorisation: 40.350,27 kr. årligt (3.362,52 kr. pr. måned).
    • Kvalifikationstillæg: 3.000 kr. pr. måned for kandidatuddannelse.
    • Pension: Arbejdsgiver indbetaler hele pensionsbidraget på 15,2 % af grundlønnen.
    • Personalebolig kan stilles til rådighed efter gældende regler. Der betales depositum, husleje og forbrug m.v. i henhold til de til enhver tid gældende regler for boliger i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme.
      Hvis der ikke umiddelbart ved tiltrædelse kan stilles en permanent personalebolig til rådighed, tilbydes der midlertidig vakantbolig for medarbejdere med ret hertil, ligeledes mod betaling af husleje og forbrug efter gældende regler. For yderligere information om husleje og forbrug henvises til www.iserit.gl
    • Bohaveflytning, til- og fratrædelsesrejse samt feriefrirejse efter gældende regler.

Oplev Nuuk og Grønland

Som psykolog i MISI får du ikke bare et fagligt spændende job – du får også muligheden for at bo i Grønlands hovedstad, Nuuk. Byen byder på et rigt kulturliv, en unik natur lige uden for døren og stærke fællesskaber. Her er der plads til både professionelle ambitioner og store oplevelser i fritiden.

Praktisk

  • Arbejdssted: Nuuk – med rejseaktivitet i kommunen.
  • Tiltrædelse: 1. december 2025 eller efter aftale.

Ansøgning og rekrutteringsproces

Rekrutteringsprocessen varetages af Thomsen Consulting. Ansøgningsfristen er fredag d. 21. november 2025, hvorefter vi indkalder relevante kandidater til samtale. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Niels Thomsen, Thomsen Consulting, på +299 586636 / +45 5432 8408 eller niels@thomsen.gl.