Er du en leder, der trives tæt på driften, holder hovedet koldt i et komplekst miljø og samtidig formår at omsætte planer til stabil hverdag og smidige processer?
Så kan det meget vel være dig, vi står og mangler.
I denne rolle bliver du en nøglespiller i at sikre, at lufthavnens daglige drift kører sikkert, effektivt og med et skarpt fokus på både passagerer og samarbejdspartnere. Sisimiut Lufthavn er et centralt knudepunkt i den grønlandske infrastruktur – og her gør dit lederskab en reel forskel hver eneste dag.
Om jobbet
Som Lufthavnschef skal du drive lufthavnen og dine arbejdsområder vil blive:
Overordnet ansvarlig for lufthavnsdriften, herunder sikkerheds-, økonomi- og personaleansvarlig
Forsat kompetenceudvikling af lufthavnens medarbejdere, med henblik på et fokus på sikkerhed, ansvarlighed, faglighed, forretningsforståelse og fællesskab
Sikre at lufthavnens drift til stadighed lever op til nationale og internationale standarder – ikke mindst på Safety og Quality.
Løbende sparring med relevante afdelinger i Greenland Airports.
Du indgår i et ledelsesfællesskab med kolleger i Greenland Airports og du får derfra god support i forhold til at varetage stabsfunktioner inden for økonomi, HR, IT, security mv.
Om dig:
Din erfaring vil blive vægtet, og baggrunde fra lignende stillinger i andre brancher kan være lige så relevante. Dog forventer vi, at du har viljen og lysten til at skabe viden nok til at kunne lede, drive og udvikle en kommercielt orienteret organisation i en virksomhed i stor forandring.
Vi leder efter en udadvendt og relations skabende personlighed med stor interesse for at arbejde med og gennem andre mennesker. Du har fokus på sikkerhed, en stærk forretningsforståelse, tænker langsigtet og har den nødvendige tålmodighed til at nå de strategiske mål i et miljø.
Du er nytænkende, og som leder er du typen, der går forrest med det gode eksempel. Du er en tydelig kommunikator som formår at inspirere dine medarbejdere. Samtidig arbejder du godt selvstændigt og er dygtig til at træffe beslutninger og skabe fremdrift.
Ydermere leder vi efter følgende personlige og faglige kompetencer:
Du er kundeorienteret med et stærkt økonomisk og forretningsmæssigt mindset.
Du besidder en høj personlig energi og er god til at effektuere og eksekvere.
Du er en tydelig leder, som delegerer og motiverer dine medarbejdere.
Du er ordholden, og din kommunikationsform er klar og tydelig.
Du er en moden og robust person med stor selvindsigt og høj beslutningskraft.
Du formår at skabe gennemsigtighed og har erfaring med at integrere visioner og strategier, så det bliver menings- og succesfuldt for alle.
Hvis ovenstående fanger din interesse, og du har lyst til en stor mulighed for at være med til at sætte dit præg på lufthavnen i Sisimiut, samtidig med at du er med til at udvikle en spændende virksomhed, så er dette helt sikkert noget for dig.
Du tilbydes:
En fantastik mulighed for at udvikle dig som Lufthavnschef i en virksomhed i konstant udvikling.
Desuden tilbydes følgende:
Konkurrencedygtige lønforhold.
Eventuel tiltrædelsesrejse for dig og din familie.
Bohaveflytning ved tiltrædelse.
Personalebolig efter gældende regler.
Sikkerhedsgodkendelse:
For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes af politiet. Medsend derfor i første omgang udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller på www.sullissivik.gl
Få mere at vide:
Vil du vide mere om eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsdirektør Niels Grosen på tlf. + 299 38 26 01 eller ngr@airports.gl eller Driftschef Juaannguaq Broberg på tlf. +299 38 43 11 eller jua@airports.gl .
Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på hr@airports.gl . Få yderligere information om Greenland Airports på www.airports.gl
Ansøgning:
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser uploades via nedenstående link senest mandag 8. december 2025. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Samtaler afholdes løbende.
Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail.