Domstolene i Grønland søger kredsdommerkandidater

Thomsen Consulting
Kredsretten

Vil du være med til at styrke retssikkerheden i Grønland? Som kredsdommerkandidat får du en central rolle i udviklingen af et juristbaseret retsvæsen – og bliver en del af den tredje statsmagt, hvor uafhængighed, integritet og faglighed er fundamentet.

Grønland er midt i en vigtig udvikling: Vi bevæger os mod et mere juristbaseret retsvæsen, hvor kredsdommerne spiller en afgørende rolle. Som kredsdommerkandidat bliver du en del af den forandring – og er med til at sikre en stærk, uafhængig og fagligt velfunderet dømmende magt.

En rolle med ansvar og betydning

Kredsdommerne varetager stort set alle førsteinstanssager i Grønland – herunder kriminalsager, dødsboer, fogedsager og sager om forældreansvar. Du vil få ansvar for retsledelse og afgørelser, og være i tæt kontakt med borgere, myndigheder og det øvrige retsvæsen. Som kredsdommerkandidat får du en central rolle i at føre sagerne – fra de enkleste fogedsager til komplekse kriminalsager – under vejledning og sparring.

Om forløbet

Kredsdommeruddannelsen varer 2 år og 3 måneder og kombinerer teori og praksis. Du bliver tilknyttet én af de fire kredsretter (Ilulissat, Sisimiut, Nuuk eller Qaqortoq), og får både en daglig kredsdommervejleder og en juridisk mentor.

Uddannelsen er bygget op om et sagsområde ad gangen, og du får gradvist mere ansvar, efterhånden som dine kompetencer udvikles. Du starter typisk med fogedsager og vil i løbet af forløbet også komme til at lede retsmøder i bl.a. kriminalsager og dødsboskifter. Målet er, at du selvstændigt kan træffe afgørelser.

Forløbet omfatter:

  • Fire korte teorimoduler ved Retten i Grønland.
  • Fire kursusforløb på dommerfuldmægtiguddannelsen i Danmark.
  • Praktisk træning i kredsretten, med gradvist stigende kompleksitet.
  • Tjenesterejser til andre kredsretter og relevante juridiske institutioner.
  • To stopprøver undervejs og afsluttende eksamen med cases, retsmøde og mundtlig prøve.


Ved bestået eksamen kan du søge fast ansættelse som kredsdommer – en stilling, der giver stor faglig selvstændighed og jobtryghed.

Du kan læse mere om kredsdommeruddannelsen og finde bekendtgørelse, studieordning og opbygning på: www.domstol.dk/groenland/om-domstolene-i-groenland/uddannelse/kredsdommere 

Vi søger dig, der:

  • Har en juridisk universitetsuddannelse (cand.jur. eller bach.jur.). Jurastuderende kan i særlige tilfælde også komme i betragtning.
  • Taler og forstår grønlandsk og dansk. Du skal kunne lede retsmøder på begge sprog.
  • Har indgående kendskab til og interesse for grønlandsk kultur og samfundsforhold.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt og ansvarligt.
  • Er robust, nysgerrig og motiveret for at lære.
  • Har interesse for retfærdighed og menneskers livsvilkår.

For at blive optaget, skal du opfylde betingelserne for valgret til en kommunalbestyrelse. Du må ikke være dømt i en kriminalsag. Dommerrådet lægger vægt på både faglige og personlige kvalifikationer – og din evne til at være åben, troværdig og uafhængig i rollen.

Det tilbyder vi:

  • Et unikt og intensivt læringsforløb med tæt sparring og faglig udvikling.
  • Uddannelsesophold i både Grønland og Danmark.
  • Fast løn under uddannelsen iht. gældende overenskomst.
  • Betalt tiltrædelsesrejse og flytning.
  • Bolig kan anvises.
  • Perspektiv: Efter bestået uddannelse kan du søge fast ansættelse som kredsdommer – en stilling med høj selvstændighed og stor jobtryghed.

Rekrutteringsprocessen
Thomsen Consulting bistår Dommerrådet i hele rekrutteringsprocessen.

Dommerrådet ønsker, at kredsdommerkandidaterne igangsætter uddannelsesforløbet 01. november 2025. 

Ansøgningsfristen er onsdag d. 17/9-2025 kl. 12.00. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, dit CV og evt. andre relevante dokumenter til Thomsen Consultings job-portal. For at kunne sikre dine persondata bedst muligt, modtager vi ikke ansøgninger via e-mail.

Generelle spørgsmål samt spørgsmål i forhold til rekrutteringsprocessen bedes rettet til Niels Thomsen på mobil +299 586636 / +45 5432 8408 eller niels@thomsen.gl.


Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kirsten Hee Larsen på telefon +299 363800 eller kihl@domstol.gl


Om domstolene i Grønland 

Domstolene i Grønland består af Grønlands Landsret, Retten i Grønland og fire 
kredsretter. Grønlands Landsret behandler ankesager fra kredsretterne og Retten i Grønland. Retten i Grønland behandler de sager, som ved lov er henlagt til denne domstol som første instans samt de sager, der er henvist fra kredsretterne. Retten i Grønland forestår undervisning og vejledning af kredsdommerne og kredsretternes medarbejdere. 

Kredsretterne behandler de borgernære sager – det vil sige stort set alle kriminalsager, dødsboskiftesager, fogedsager, sager om ægteskab og forældreansvar. 

Der er ca. 85 ansatte ved domstolene i Grønland.