Teknisk Konsulent søges til Greenland Airports

Greenland Airports A/S

Vi tilbyder et spændende og varierende job i et uformelt miljø med mange kontaktflader såvel internt i Greenland Airports som eksternt ift. rådgivere og leverandører. 


Greenland Airports gennemfører løbende udvikling og vedligehold af 13 lufthavne, 43 heliporte- og helistops og dertilhørende anlæg. Du kommer til at hjælpe med implementeringen, og den efterfølgende drift af det vedligeholdelsessystem der skal bruges i de enkelte lufthavne til vedligehold på lufthavnenes materiel og baner – om det gælder grusbaner eller asfaltbaner. Af opgaver kan også nævnes opdatering af tegninger i AutoCad/Revit, samt opdatering af diagrammer.

Med reference til teknisk chef får du medansvar for opbygning, implementering, undervisning og driften af Sertica, og opdatering af tegningsmateriale.

Sertica er blevet valgt som det vedligeholdelsessystem der skal bruges til at styre planlagt vedligehold i de Grønlandske lufthavne under Greenland Airports.

Teknisk afdeling har opgaver indenfor, Køretøjer, Maskiner, Tankanlæg, Elinstallationer m.m.

Du kan komme til at hjælpe med opgaver i lufthavnene, der tager udgang i din faglige baggrund.

Om dig

  • Erfaring med Vedligeholdelsessystemer, eller Sertica er ønskeligt
  • Erfaring med tegneprogram er ønskeligt
  • Erfaring med planlæggelse af vedligehold
  • Struktureret
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner 

Udadvendt og god til at koordinere 

Der vil ske oplæring indenfor Sertica og øvrige programmer.

Kvalifikationer:

Vi forventer, at du har en faglig uddannelse, måske som Elektriker, Tømrer eller anden teknisk uddannelse og er mødestabil, præsentabel og serviceminded. Derudover kræver jobbet, at du;

  • Er omgængelig, fleksibel og påpasselig
  • Kan arbejde meget struktureret og fokuseret
  • Taler og skriver grønlandsk og dansk, Engelsk er en fordel.
  • Er IT bruger på højt niveau
  • Har udvidet kursus i Word og Excel
  • Har en ren straffeattest

Greenland Airports tilbyder:

En fuldtidsstilling med mange spændende udfordringer og karrieremuligheder. Du vil blive en del af kompetente kollegaer, der vægter hjælpsomhed, humor og godt kollegaskab højt. Din nye arbejdsplads vil foregå i de smukkeste naturomgivelser i en interessant virksomhed i rivende udvikling, med flere tjenesterejse om året

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker på individuelle vilkår, og omfatter bl.a.: 

  • Arbejdstid på 40 timer om ugen
  • Sundhedsforsikring

Sikkerhedsgodkendelse:

For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes af politiet. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller på www.sullissivik.gl   

Få mere at vide:

Vil du vide mere om eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk chef Kim Aardestrup på tlf. + 299 59 01 76 eller på mail kim@airports.gl

Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på hr@airports.gl. Få yderligere information om Greenland Airports på www.airports.gl

Ansøgning

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Greenland Airports, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 46 heliporte- og helistops i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer og servicerer mere end 450.000 passagerer om året. Med ca. 400 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.