Sommerafløser til Facility-afdelingen i Nuuk Internationale Lufthavn

Greenland Airports A/S

Sommerafløser til Facility-afdelingen i Nuuk Internationale Lufthavn

Har du lyst til at arbejde i hjertet af Grønlands vigtigste trafikknudepunkt? Vi søger en engageret og fleksibel sommerafløser til vores Facility-afdeling i perioden maj til september.

Du skal kunne møde tidligt og trives i et til tider travlt og krævende miljø – og så skal du være klar til at tage fat, når der er brug for det!

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Bagagehåndtering – medvirke til at anlægget kører stabilt og uden driftsstop
  • Samarbejde på tværs – tæt samarbejde med kolleger og andre afdelinger
  • Ad hoc-opgaver – løse forskellige praktiske opgaver efter behov

Vi forventer, at du:

  • Er mødestabil, ansvarlig og klar til fysisk arbejde
  • Trives i et aktivt og til tider hektisk miljø
  • Kan arbejde weekend og skiftende arbejdstider
  • Har afviklet din ferie i perioden
  • Har kørekort (B) – en klar fordel
  • Er fleksibel og serviceorienteret

Vi tilbyder:

  • Et varieret og lærerigt sommerjob i et spændende lufthavnsmiljø
  • Løn i henhold til gældende overenskomst
  • En hverdag med gode kolleger og mulighed for at gøre en reel forskel

Sikkerhedsgodkendelse:

For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes af politiet. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed.

Få mere at vide:

Vil du vide mere om eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Facility Manager René Langholz på telefon + 299 24 42 37 eller e-mail rela@airports.gl.

Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail hr@airports.gl

Ansøgning:

For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser sendes online senest 25. maj 2025.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgning pr mail.