
Stillingen som driftsmedarbejder / handymand er måske noget for dig.
Du har et ønske om at leverer god service, høj kvalitet og har et stærkt engagement hvor resultaterne betyder meget for dig.
Vi søger driftsmedarbejder-handyman i perioden fra ca. 1. juni til 30.september i Greenland Airports Narsarsuaq – teknisk afdeling.
Arbejdsområder:
Du bliver involveret i mange forskellige slags opgaver men dine primære opgaver vil være klargøring og vedligehold i boligområdet, bygningsvedligehold samt diverse opgaver i entreprenørafdelingen.
Det indebærer at arbejde uden for normal arbejdstid engang imellem kan forekomme.
Opgaverne omfatter feks:
- Medhjælp ved vedligehold af bygninger og boliger.
- Assistere i boligafdelingen ved flytninger og klargøring af boliger.
- Viceværtopgaver.
- Assistere ved skibsanløb.
- Vintervedligehold af stier og veje.
- Diverse opgaver i andre afdelinger.
Vi stiller følgende krav:
- Er i besiddelse af alm. kørekort.
- Er tillidsvækkende, har ordenssans, er omgængelig og kan indgå i teamwork.
- Har en ren straffeattest.
- Fleksibel med hensyn til arbejdstiden og arbejdsopgaver.
- Opgaver i andre afdelinger kan forekomme.
Det vil være en fordel;
- At du tidlige har arbejdet med viceværtopgaver og lettere bygningsvedligehold.
- At du er i besiddelse af et stort kørekort.
- At du har kendskab til kørsel med entreprenørmaskiner.
Greenland Airports tilbyder:
En spændende og alsidig arbejdsplads, hvor du indgår i et team på 3 medarbejdere.
Som ansat i en af Grønlands største offentlige virksomheder er der gode muligheder for jobs andre steder i organisationen eller på andre lokaliteter.
Sikkerhedsgodkendelse
For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes efter gældende regler. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller på www.sullissivik.gl
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant faglig organisation.
- Til-og fratrædelse efter gældende regler
- Bolig efter gældende regler
- Arbejdstid på 40 timer om ugen
- Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale
Få mere at vide:
Ønsker du at vide mere om eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til leder af trafikkontor og administration Margrethe Egede maeg@airports.gl eller på +299388462. Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail: hr@airports.gl
Find yderligere om Greenland Airports på vores hjemmeside www.mit.gl
Ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser sendes online via nedenstående link senest d. 28. maj 2025. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.
Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 43 helipads i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere end 800.000 passagerer om året. Med ca. 450 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.