Gå til hovedindhold

Find dit drømmejob eller din næste medarbejder – nemt og effektivt på Suliffissat.gl

Velkommen til Suliffissat.gl – Grønlands førende løsning til både rekruttering og jobannoncering samlet ét sted. Vi forbinder virksomheder med de bedste talenter og hjælper jobsøgere med at finde deres drømmejob. Med moderne teknologi, personlig rådgivning og et stærkt netværk gør vi rekruttering nemt og effektivt

Find job Opret CV Kontakt os

Ledige Stillinger

Mittarfik Qaanaaq søger Terminalarbejder elev

Arbejdsopgaver:

Som elev vil du have spændende opgaver såsom:

  • Brand og redningstjeneste, sø redningstjeneste samt security tjeneste
  • Flyhandling samt flytankning
  • Snerydning
  • Vedligeholdelse af rullende materiel
  • Deltage i vedligehold af bygninger, bane og materiel

Vi forventer:

Til vores kommende terminalarbejder elev forventer vi blandt andet:

  • At du er optaget på terminalarbejderuddannelsen
  • At du har et godt helbred
  • At du kan grønlandsk og dansk
  • At du er arbejdsom, fleksibel, engageret og stabil.

Greenland Airports tilbyder:

En spændende arbejdsplads i udvikling, der vægter gode vilkår for vores medarbejdere og værdsætter et godt kollegaskab. Du vil indgå i et team på lige fod med terminalarbejder, der alle arbejder selvstændig såvel som i team.

Sikkerhedsgodkendelse:

For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes. Medsend derfor ud­ skrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller på www.sullissi­vik.gl.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker på lærling SIK-overenskomst, hvilket betyder at:

  • Arbejdstiden er 40 timer om ugen
  • Der kan ikke stilles bolig til rådighed til stillingen

Få mere at vide:

Ønsker du at vide mere om eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lufthavnschef Jesper Olsen på Telefon +299 38 27 71 eller på mail jol@airports.gl, Driftleder Masauna Kristiansen +299 38 27 73 mask@airports.gl.

Find yderligere om Greenland Airports på vores hjemmeside www.airports.gl

Ansøgning:

Send din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser uploades senest d. 20-12-2025.

Er du uddannet terminalarbejder eller uddannet håndværker? Sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde hver dag, mens du kan nyde den friske luft? Er du engageret, holder orden og er en god kollega? Så er jobbet som terminalarbejder i Qaanaaq sikkert noget for dig.

Arbejdsopgaver:

  • Du vil få nogle spændende og alsidige opgaver og hvor alle dage ikke vil være ens. Du vil bl.a. skulle arbejde med:
  • Flyhandling - Laste og losning af fly
  • Brand og redning samt søredning tjeneste
  • Security tjeneste
  • Snerydning
  • Reparation og vedligeholdelse af udstyr i lufthavnen
  • Øvrigt forefaldende arbejde

Kvalifikationer:

Vi forventer, at du er uddannet terminalarbejder eller uddannet håndværker, og er 100% mødestabil, præsentabel og serviceminded. Derudover kræver jobbet, at du;

  • Er omgængelig, fleksibel og påpasselig
  • Taler grønlandsk og gerne dansk
  • Har et godt helbred
  • Er i besiddelse af stort kørekort og truckkort (Truck kursus kan gives)
  • Har en ren straffeattest

Greenland Airports tilbyder:

En fuldtidsstilling med mange spændende udfordringer og karrieremuligheder. Du vil blive en del af kompetente kollegaer, der vægter hjælpsomhed, humor og godt kollegaskab højt. Din nye arbejdsplads vil foregå i de smukkeste naturomgivelser i en interessant virksomhed i rivende udvikling.

Sikkerhedsgodkendelse:

For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller gennem www.sullissivik.gl

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker på SIK overenskomst, hvilket bl.a. kan omfatte: 

  • Arbejdstid på 40 timer om ugen
  • Der er ingen bolig til stilling

Få mere at vide:

Flyvepladsledelsen i Qaanaaq vil løbende afholde samtaler af samtlige kandidater.

Ønsker du at få mere at vide eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lufthavnschef Jesper Olsen, på tlf. +299 38 27 77 eller mail jol@airports.gl. Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail hr@airports.gl

Find yderligere om Greenland Airports - Mittarfeqarfiit A/S på vores hjemmeside www.airports.gl

Er du interesseret?

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online senest 22-12-2025.

Greenland Airports - Mittarfeqarfiit A/S, driver 13 lufthavne og 46 helikopterflyvepladser i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere end 800.000 passagerer om året. Med ca. 400 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.

Vil du stå i spidsen for en VVS-afdeling i vækst og tage ansvar for spændende projekter i Grønlands næststørste by?

Vi søger en afdelingsleder – gerne VVS-installatør – som kan sikre struktur, kvalitet og fremdrift i både mindre serviceopgaver og større entrepriser.

Dine primære ansvarsområder:

  • Daglig drift og ledelse af VVS-afdelingen
  • Planlægning og koordinering af opgaver
  • Bestilling af materialer og logistikstyring
  • Opfølgning på igangværende opgaver og medarbejdere
  • Udarbejdelse af mindre tilbudsberegninger
  • Kvalitetssikring og faglig sparring med montører og lærlinge
  • Kundekontakt og samarbejde med øvrige afdelinger (el, entreprenør m.m.)

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med stor frihed og ansvar
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer med 37 timer pr uge og årlig frirejse
  • Hjælp til bolig og evt. flytning
  • Fast firmabil og mobil
  • Stærkt team og god arbejdskultur
  • Mulighed for faglig udvikling og ledelseserfaring

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet VVS-installatør eller har solid erfaring fra branchen
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og løsningsorienteret
  • Har overblik og trives med både planlægning og praktiske opgaver
  • Har lyst til at arbejde i Grønland og tage ansvar for lokale projekter

📍 Sted: Sisimiut, Grønland

📅 Ansøgningsfrist: Løbende

📧 Ansøgning: mpl@sarfalerisut.gl eller tryk på linket nedenunder

📞 Kontakt: Maannguaq Philip Lauritzen – tlf. 56 57 86

Stillingen besættes i samarbejde med Suliffissat.gl

På vegne af KA Auto søger Suliffissat.gl en erfaren og selvstændig bådmekaniker med speciale i inboard-motorer – særligt Volvo Penta – til fastansættelse i Qaqortoq.

Om virksomheden:
KA Auto ApS er lokaliseret i Qaqortoq.
Virksomheden driver både bil- og bådværksted og er autoriseret for påhængsmotorer, ATV, UTV og snescootere. De har løbende investeret i udstyr og kvalificeret personale for at levere reparationer og vedligeholdelse af høj kvalitet.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Service og reparation af inboard-motorer – primært Volvo Penta
  • Fejlfinding og udskiftning af motordele og tekniske komponenter
  • Installation af nye motorer og systemer
  • Sæsonklargøring og vinterlukning af både
  • Kundekontakt og teknisk rådgivning

Vi forventer, at du:

  • Har dokumenteret erfaring som bådmekaniker
  • Har solid teknisk viden om Volvo Penta
  • Er selvstændig, struktureret og kvalitetsbevidst
  • Er serviceminded og kan kommunikere med kunder
  • Trives i et team med ansvar og variation

Vi tilbyder:

  • Fast stilling med gode arbejdsforhold
  • Mulighed for bolig i Qaqortoq
  • Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer
  • Et alsidigt job i smukke omgivelser

Ansættelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: 31. december 2025
Sådan søger du: Send din ansøgning, CV  og uddannelsespapir via ”Søg denne stilling” linket

Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt Johannes Qvist‑Markussen, ejer af Suliffissat.gl, på +299 532235 / +45 42532235, jqm@suliffissat.gl

Vil du være en del af et dedikeret sikkerhedsteam i Grønlands hovedstad? Matu Security søger engagerede og pålidelige vægtere til fuldtidsstillinger i Nuuk. Som vægter bliver du en vigtig brik i at sikre tryghed og ro i både offentlige og private områder.

Om jobbet

Du bliver en del af et professionelt team, som varetager en bred vifte af opgaver – både forebyggende og akutte. Stillingen indebærer skiftende arbejdstider, herunder dag-, aften- og nattevagter samt arbejde i weekender og på helligdage.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.

  • Alarmpatruljering og udrykning
  • Rondering af områder og bygninger
  • Udarbejdelse af rapporter
  • Konflikthåndtering i beboelsesejendomme
  • Oplåsningsopgaver
  • Fastvagtsfunktioner (f.eks. byggepladser)

Din profil

  • Du er moden, stabil og møder til tiden
  • Du kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger på egen hånd
  • Du har overskud og kan bevare roen i uforudsete eller konfliktfyldte situationer
  • Du har en tydelig og rolig kommunikation – også under pres
  • Du er fleksibel og indstillet på at hjælpe ekstra ved sygdom og ferie
  • Du kan fremvise ren straffeattest og børneattest

Faglige kvalifikationer

  • Erfaring som vægter eller lignende stilling er en stor fordel
  • Du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du fremstår professionel, præsentabel og myndig
  • Du arbejder konfliktforebyggende og med respektfuld dialog
  • Du har kørekort til personbil (minimum ét år)
  • Du kan bevare overblikket i pressede situationer

Vi tilbyder

  • En ansvarsfuld stilling i en virksomhed med høj faglighed
  • Fast 40-timers stilling i skiftende vagter
  • Et stabilt og hjælpsomt team
  • Uformelt og godt arbejdsmiljø
  • Løn efter kvalifikationer

Er du den rette?

Send din ansøgning og CV til:

vagtleder@matu.gl eller ngr@matu.gl

Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt.

Medarbejder til Vagtcentralen hos Matu Security – 40 timer/uge

Vil du være en del af et stærkt og sammentømret team i Grønlands mest alsidige sikkerhedsfirma?

Matu Security søger dygtige og ansvarsbevidste medarbejdere til vores døgnbemandede vagtcentral. Du får en central rolle i en virksomhed, hvor kommunikation, overblik og samarbejde er nøgleord.

Om stillingen

Vagtcentralen er Matu Securitys hjerte – herfra håndteres al kundekontakt, disponering og alarmovervågning. Vi har åbent 24/7 – året rundt – og du skal derfor være indstillet på skiftende arbejdstider (dag/aften/nat samt weekender).

Dine arbejdsopgaver

  • Besvare indgående opkald og henvendelser
  • Behandle alarmer og hændelser via PC og overvågningssystemer
  • Disponere vogne og mandskab
  • Koordinere med vagter og vagtledere
  • Håndtere mails og daglig administration

Din profil

  • Du er ansvarsbevidst, handlekraftig og kan træffe beslutninger selvstændigt
  • Du har en god telefonstemme og kan bevare roen – også i pressede situationer
  • Du er fleksibel og indstillet på at hjælpe ekstra til ved sygdom, ferie og spidsbelastninger
  • Du kan fremvise ren straffeattest og børneattest

Faglige kvalifikationer

  • Erfaring fra lignende stilling er en fordel – men ikke et krav
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og grønlandsk – skriftligt og mundtligt
  • Du arbejder struktureret og har et godt administrativt overblik
  • Du er vant til at arbejde med IT og kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer

Vi tilbyder

  • En spændende og ansvarsfuld stilling i en professionel organisation
  • Fast 40-timers uge med skiftende vagter
  • Gode kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø
  • Løn efter kvalifikationer

Ansøgning

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV til:

vagtleder@matu.gl eller ngr@matu.gl

Vi indkalder løbende til samtaler – så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Suliffissat.gl søger på vegne af Arssarnerit A/S en engageret og selvstændig tekniker til installation og servicering af AIA, ADK og ITV-anlæg.

Vil du arbejde med moderne sikringsløsninger i en virksomhed med høj faglighed og stor frihed i jobbet? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om Arssarnerit A/S

Arssarnerit A/S er en veletableret og anerkendt el- og installationsvirksomhed i Grønland med fokus på kvalitet, service og faglighed. Vi lægger vægt på trivsel, samarbejde og udvikling – både for vores kunder og vores medarbejdere.

Om stillingen

Som tekniker i vores sikringsafdeling bliver du en del af et professionelt team med fokus på installation og service af elektroniske alarmanlæg og overvågnings systemer – herunder NOX og Jablotron indenfor alarmer. Indenfor ITV arbejder vi med Axis, Milestone, Hikvision og Provision. Du får frihed under ansvar og en alsidig hverdag med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kolleger.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet elektriker og har erfaring med AIA, ADK og ITV
  • Har arbejdet med NOX eller Jablotron (en fordel, men ikke et krav)
  • Trives med både selvstændigt arbejde og teamwork
  • Er ansvarsbevidst, fleksibel og har en positiv tilgang til nye opgaver
  • Har gode samarbejdsevner og ren straffeattest
  • Er klar til at indgå i bagvagtordning
  • Har kørekort (krav)

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med stor faglig variation
  • Et stærkt og uformelt arbejdsmiljø
  • Frihed under ansvar og plads til personlig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for videreuddannelse og faglig opkvalificering
  • Betalt ferierejse én gang årligt efter 12 måneders ansættelse
  • Løn under sygdom i henhold til Lokalaftale
  • Sygesikring i henhold til Lokalaftale

Interesseret?

Så hører vi meget gerne fra dig! Du er velkommen til at sende din ansøgning, CV og nødvendige papirer via nedenstående link.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Steen Weibull Stw@arssarnerit.gl

Rekrutteringen varetages af Suliffissat.gl

Kontakt: Ejeren af Suliffissat.gl Johannes Qvist-Markussen tlf. +299 532235 / +45 42532235, mail: jqm@suliffissat.gl, web: www.suliffissat.gl

Suliffissat.gl søger på vegne af Zeppelin Danmark A/S en dygtig og selvstændig entreprenørmekaniker til deres afdeling i Nuuk.

Vil du arbejde med nogle af verdens mest anerkendte maskiner og sikre drift og vedligehold af Caterpillar-udstyr i Grønland? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om jobbet

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor du vil arbejde med service, reparation og fejlfinding på entreprenørmaskiner – både på værkstedet og i marken. Du får ansvar og frihed til selv at planlægge din dag, med støtte fra både Nuuk og Danmark.

Arbejdsopgaver:

  • Reparation og servicering af entreprenørmaskiner
  • Fejlfinding og teknisk diagnosticering
  • Klargøring og vedligehold
  • Udekørende service efter behov
  • Dokumentation og dialog med teknikere og kunder

Vi forventer, at du

  • Er uddannet entreprenørmekaniker eller har tilsvarende erfaring
  • Har solid erfaring med fejlfinding og maskinservice
  • Arbejder selvstændigt, effektivt og kvalitetsbevidst
  • Taler og skriver grønlandsk og dansk (engelsk er en fordel)
  • Har kørekort (B)

Vi tilbyder

  • Et spændende og afvekslende job med stor selvstændighed
  • Et stærkt fællesskab med dygtige kolleger og moderne faciliteter
  • Gode ansættelsesvilkår og ordnede forhold

Praktisk

  • Arbejdssted: Zeppelin Danmark A/S, Nuuk, Grønland
  • Tiltrædelse: Snarest muligt / Efter aftale
  • Løn- og ansættelsesvilkår: Efter kvalifikationer
  • Ansøgningsfrist: Vi lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet

Sådan søger du

Rekrutteringen varetages af Suliffissat.gl
Send din ansøgning, CV og uddannelsespapir til nedenstående link:

 

Kontakt Johannes Qvist-Markussen, hvis du har spørgsmål til stillingen mail: jqm@suliffissat.gl eller tlf.: +299 53 22 35 / +45 42 53 22 35

          ----------------------------------------------------------

OM ZEPPELIN

Zeppelin Danmark A/S er den danske Caterpillar forhandler og tilbyder salg og service af Cat maskiner, samt Cat og MaK-motorer og –generatorer samt powerpacks, grønne løsninger og opladning til industrien i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Zeppelin Danmark er en del af Zeppelin Gruppen og består af to forretningsenheder: Power Systems med ansvar for Cat og MaK-motorer og generatorer og Construction Equipment med ansvar for Cat entreprenørmaskiner udlejning af entreprenørmaskiner. I alt består vi af ca. 350 dygtige og engagerede medarbejdere. 

Du kan læse mere om os på http://www.zeppelin-cat.dk  

Greenland Airports A/S

Key Account Manager - Airlines

Om os

Greenland Airports er en stolt og visionær virksomhed med rod i Grønland og udsyn til verden. Vi forbinder Grønland – både internt og med resten af verden – og spiller en afgørende rolle i at opretholde effektive og sikre rejsemuligheder i vores storslåede, men til tider krævende, arktiske klima. Vi åbner muligheder – og vi gør det sammen.

Om stillingen

Som Key Account Manager – Airlines bliver du primær kontakt og strategisk partner for vores flyselskabskunder. Dit fokus er at styrke samarbejdet med flyselskaber, sikre at vores kontrakter leveres helt som aftalt – og skabe vækst og innovative kommercielle muligheder sammen med dem. Du arbejder tæt sammen med Ground Handling Manager, Safety & Quality og interne teams for at sikre kvalitet, sikkerhed og fremdrift.

Dine opgaver

  • Bygge og vedligeholde stærke relationer til flyselskabernes salgs- og ruteudviklingsafdelinger.
  • Forhandle og styre kontrakter og service-level-aftaler, sikre overholdelse og værdi for begge parter.
  • Dreje samarbejdet i en retning med nye ruter, yderligere services og kommercielle initiativer.
  • Følge op på leverancer, audits og KPI’er – reagere proaktivt ved afvigelser.
  • Arbejde tværfagligt med drift, sikkerhed, marketing og økonomi for at løfte kundeoplevelsen og kommercielle resultater.

Vi forventer, at du

  • Har minimum bachelor eller relevant erfaring og flere års erfaring med Key Account Management, gerne inden for luftfart, transport eller B2B.
  • Har solid erfaring med kontrakt- og leverandørstyring, SLA/KPI-opfølgning.
  • Trives med at være struktureret og handlekraftig, samtidig med at du skaber stærke relationer.
  • Taler flydende dansk og engelsk – grønlandsk er en fordel.
  • Har lyst til at bo i Nuuk og være del af en unik vækstrejse i Grønland.

Vi tilbyder

  • En central rolle i en ambitiøs organisation med vækst, internationalt udsyn og stærkt samfundsansvar.
  • Mulighed for at gøre en forskel – både kommercielt og i passageroplevelsen i Grønland.
  • Placering i Nuuk med rejseaktivitet – og en arbejdsplads hvor engagement, ansvar og samarbejde prioriteres højt.
  • Konkurrencedygtig løn og vilkår.

Lyder dette som noget for dig?

Send din ansøgning og dit CV online senest søndag den 15. december 2025 via linket nedenfor.

Vi behandler ansøgninger løbende – så søg hellere i dag end i morgen.

Har du spørgsmål?

Kontakt Kommerciel Direktør René Von Ahm Laursen på tlf. +299 34 21 23 eller mail: rval@airports.gl

Bemærk: Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail.

Projektleder med ansvarlighed, nysgerrighed og fokus på kvalitet i det arktiske byggeri

Vil du være en del af et stærkt byggefællesskab, hvor ansvarlighed, ærlighed og hjælpsomhed er fundamentet for kvalitet? Drømmer du om en hverdag med spændende projekter i Grønland, hvor klima og topografi stiller ekstra krav til din faglighed? Så er du måske den nye projektleder til EMJ-Atcon!

Din rolle som projektleder

Som projektleder hos EMJ-ATCON får du en unik mulighed for at arbejde med komplekse projekter i et arktisk miljø, hvor både klima og logistik stiller særlige krav til din faglighed og tilgang. Du er en del af en virksomhed med klare værdier: ansvarlighed, nysgerrighed, ærlighed, hjælpsomhed og evnen til at lytte. Det forventes, at du aktivt tager del i at leve disse værdier ud i hverdagen, så du kan skabe de bedste resultater sammen med kolleger og samarbejdspartnere.

Du får ansvar for projekter på 20-100 mio. kr., hvor du:

Driver projekter fra idé til aflevering i total-, hoved- eller fagentrepriser

Sørger for projektering, udbud, udførelse og tilsyn

Sikrer høj kvalitet og dokumentation, der lever op til de højest mulige krav

Holder styr på økonomi, kontrakter og budgetter

Håndterer interessenter og kommunikation – både internt, med bygherrer og samarbejdspartnere

Skaber et trygt, konstruktivt og sikkert arbejdsmiljø på byggepladsen, hvor alle bliver hørt.

EMJ-Atcons forventninger til dig

Som projektleder hos EMJ-ATCON er det vigtigt, at du kan se dig selv i virksomhedens værdier. Vores mantra er ”at den KONSTRUKTIVE kollega skaber det bedste resultat”:

Ansvarlig: Du tager ejerskab for dine projekter og går gerne det ekstra skridt for at sikre, at opgaver bliver løst korrekt og til tiden.

Nysgerrig: Du er åben for nye metoder, materialer og teknologier og tør stille spørgsmål, når noget kan forbedres. Du er nysgerrig på dine kollegaer og de kompetencer alle hver især bringer med på jobbet.

Ærlig: Du siger det højt, hvis noget ikke går som planlagt, og du giver konstruktiv feedback, der bidrager til projektets og kollegaernes udvikling.

Hjælpsom: Du støtter dine kolleger og deler din viden, så alle kan løfte i flok.

Lyttende: Du giver plads til andres holdninger og input og er nærværende i dialogen.

Derudover har du en baggrund som bygningskonstruktør eller ingeniør samt erfaring med projektledelse i byggebranchen. Alder og anciennitet er mindre vigtigt – det vigtigste er dine værdier, dit drive og din lyst til at bidrage til et stærkt fællesskab.

Du tilbydes

Som projektleder hos EMJ-ATCON får du en unik mulighed for at arbejde med bæredygtigt byggeri i Grønlands enestående omgivelser. Du er en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du kan udvikle dig og tage ansvar for spændende projekter, samtidig med at du bidrager til at modernisere byggeri, materialer og metoder. Du tilbydes markedsattraktive ansættelsesvilkår, som afspejler dine kompetencer og erfaring. Er der behov for hjælp til job til din partner, har vi et bredt netværk at trække på.

Om EMJ-ATCON

Med mere end 50 års erfaring i Grønland er EMJ-ATCON blandt landets førende entreprenørvirksomheder inden for totalentrepriser og egenproduktion. Projekterne udføres med fokus på at integrere moderne teknologier og innovative løsninger med gennemprøvede metoder, der tager højde for Grønlands barske klima og unikke topografi.

Visionen, som driver virksomheden frem, er ønsket om at være landets fyrtårn indenfor kvalitet, byggestyring og sikkerhed. Den totalentreprenør, som konkurrenter, bygherrer og medarbejdere ser op til.

EMJ-ATCON er kendt for at sætte høje standarder for kvalitet og sikkerhed og stræber efter at være den foretrukne totalentreprenør for både bygherrer og medarbejdere. Som ansvarlig aktør i det grønlandske samfund bidrager virksomheden til bæredygtigt byggeri, faglig udvikling og et stærkt fællesskab, hvor arbejdspladsen fungerer som et kvalitetsstempel for den enkelte medarbejder.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV til dan@emj.gl

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dan Budek +299 58 88 10

Vi glæder os til at høre fra dig!

EMJ

Arbejdssted: Nuuk

Ansøgningsfrist: 19.12.2025

Om os

Vi arbejder målrettet for at styrke fodbold, futsal og dommerområdet i Grønland gennem klare strukturer, tydelige roller og et stærkt fokus på trivsel og samarbejde. Vi lægger vægt på professionalisering, samarbejde og stressforebyggelse i alle vores processer.

Om stillingen

Som sportskonsulent får du en nøgleposition, hvor du både varetager administrative opgaver og bidrager aktivt til udviklingen af sportsaktiviteter og projekter, der styrker idrætten i Grønland. Du vil både håndtere administrative opgaver og bidrage til udviklingen af sportsaktiviteter og spændende projekter som gavner vores land. Som medarbejder hos KAK bliver du en vigtig del af den daglige drift og udvikling – både med klubservice til landets foreninger, koordinering af turneringer og støtte på tværs af projekter som fx Airdomes og talentudvikling.

Dine primære opgaver

  • Koordinere og planlægge sportsaktiviteter og arrangementer på tværs af klubber og foreninger.
  • Være kontaktperson for KAK’s klubservice og sikre god dialog med samarbejdspartnere.
  • Planlægge og følge op på projekter, fx fodboldskoler og futsalcamps (ansvarsområder aftales ved ansættelse).
  • Varetage administrative opgaver som mødebooking, referatskrivning og dokumenthåndtering.
  • Bidrage til strategisk udvikling af sport og trivsel i tæt samarbejde med Grønlands Idrætsforbund og Elite Sport Greenland.

Vi søger dig, der

  • Har dokumenteret erfaring med administration og projektkoordinering.
  • Kendskab til grønlandsk idrætsliv og foreningsarbejde er en fordel.
  • Arbejder struktureret og har blik for detaljer.
  • Har stærke kommunikationsevner og trives med samarbejde på tværs af organisationer.
  • Motiveres af at arbejde i et miljø med fokus på trivsel og klare roller.

Vi tilbyder

  • En alsidig og udviklende stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på idrætten i Grønland.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, professionalisering og fleksibilitet.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter individuel aftale.

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV til aqlu@kak.gl senest d. 19.12.2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Generalsekretær Aqissiaq Ludvigsen på tlf. +299 551885. Vi afholder løbende samtaler.

Stillingen vil være en fast ansættelse.

Du får følgende ansvarsområder:

Vedligeholdelse og reparation af:

  • Ladvogn af mærket Mercedes
  • Snerydnings maskiner af forskellige mærker
  • Entreprenørmaskiner af forskellige mærker
  • Gaffeltruck
  • Elværk (Volvo D9)
  • Brandsluknings køretøjer
  • Skal indgå i brandberedskab
  • Skal indgå i security teamet

Der kan forekomme Ad Hoc opgaver i andre afdelinger af kortere varighed.

Vi forventer at du:

  • Er faglært lastvogns mekaniker med minimum 3-5 års erfaring.
  • Har kendskab til hydraulik og el.
  • At du er stabil.
  • Har ordenssans.
  • Kørekort til person og lastvogn.
  • Ren straffeattest.

Vi vil tilbyde dig:

  • Møbleret bolig og fuld forplejning (skattepligtig)
  • Rejsen betalt med ansættelse og ved afrejse, samt i forbindelse med friperioder fra/til bopæl i Danmark eller Grønland.
  • En arbejdsplads midt i en storslået og smuk natur, hvor du har mulighed for at opleve isbjørne, ræve, harer og ryper på nært hold
  • Arbejdstiden er 40 timer om ugen
  • Ansættelsen er opdelt i arbejdsperiode á 8 uger efterfulgt af friperiode á 8 uger.

 En spændende arbejdsplads i udvikling, der vægter gode vilkår for vores medarbejdere og værdsætter et godt kollegaskab. Du vil få en mekaniker kollega, hvor i indbyrdes aftaler friperioder med hinanden.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker alt efter uddannelsesbaggrund og kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem Selvstyret og den relevante faglige organisation.

Sikkerhedsgodkendelse:

For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes af politiet. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed.

Få mere at vide

Læs mere om din mulige fremtidige arbejdsplads på www.airports.gl. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Robert Larsen, telefon +299 38 28 81 eller på mail: rola@airports.gl . Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail: hr@airports.gl

Er du interesseret?

For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser sendes online via nedenstående link senest d. 12. december 2025.

Bor du i Ilulissat eller i Qaqortoq? Vil du skabe stærke forbindelser mellem mennesker og virksomheder?

Hos Suliffissat.gl søger vi en deltidsmedarbejder, der brænder for at opbygge relationer og gøre en forskel på det grønlandske arbejdsmarked. Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor efterspørgslen fra både virksomheder og kandidater vokser uge for uge.

Vi har brug for dig, der kan hjælpe os med at præsentere vores registrerede kandidater for virksomheder, der har brug for kvalificerede medarbejdere – og dermed skabe det gode match.

Dine opgaver

  • Kontakte virksomheder og præsentere relevante kandidater fra vores jobbank
  • Skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer med både nye og eksisterende kunder
  • Identificere virksomhedernes behov og matche dem med rette profiler
  • Holde styr på kontaktoplysninger og opfølgning i vores system
  • Deltage i den løbende udvikling af vores rekrutteringsarbejde


Du kommer til at tale med virksomheder i både det offentlige og private. Vores kandidater spænder bredt: fra ufaglærte til faglærte og specialister. Det handler om at forstå behovet – og skabe det rette match.

Vi forestiller os, at du

  • Er udadvendt, troværdig og god til at kommunikere
  • Har erfaring med salg, kundekontakt, HR eller rekruttering – men det er ikke et krav
  • Er god til at lytte, spotte muligheder og følge op
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Taler og skriver flydende grønlandsk og dansk
  • Engelsk er en fordel, men ikke et krav
  • Har adgang til PC og internet – og kan arbejde hjemmefra

Om stillingen

  • Deltid
  • Du arbejder selvstændigt – men med tæt sparring og støtte
  • Mulighed for at udvikle dig med mere ansvar

Om os

Suliffissat.gl er Grønlands moderne platform for jobannoncering, rekruttering og vikarudlejning. Vi samarbejder med både offentlige og private virksomheder – og hjælper hver uge med at finde det rette match mellem arbejdsgiver og kandidat.
Vi er i vækst, og flere virksomheder og kandidater tilmelder sig hver uge – derfor har vi brug for dig.

Hos os bliver du en del af et passioneret team med korte beslutningsveje og højt engagement. Du får frihed, fleksibilitet og mulighed for at gøre en reel forskel – for mennesker og for virksomheder.

Interesseret?

Send din ansøgning og CV via nedenstående link:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Johannes Qvist-Markussen

📧 jqm@suliffissat.gl
📞 +299 383831 / +299 532235 / +45 42532235
Indehaver, Suliffissat.gl

🔌 EL-INSTALLATØR SØGES TIL SARFALERISUT & VVS ApS – BLIV EN DEL AF ET STÆRKT HOLD I SISIMIUT 💡

Vi hos Suliffissat.gl søger en elektriker til snarlig tiltrædelse til vores kunde Sarfalerisut & VVS ApS, der vil være med til at videreudvikle en moderne og veldrevet el- og VVS-virksomhed med base i kystens perle Sisimiut.

Vi har travlt med spændende projekter inden for både nybyg, renovering og service – og vi har brug for en dygtig og engageret el-installatør, der kan tage ansvar og være med til at styrke vores tekniske og faglige kapacitet.

🛠️ DINE PRIMÆRE OPGAVER:

  • Faglig ledelse og kvalitetssikring af el-arbejde
  • Projektering og dokumentation i mindre og mellemstore opgaver
  • Tilsyn med montører og lærlinge
  • Kontakt til kunder, samarbejdspartnere og myndigheder
  • Mindre tilbudsberegning og teknisk sparring

🔍 VI FORVENTER, AT DU:

  • Er uddannet el-installatør
  • Har god erfaring med projektering og praktisk el-arbejde
  • Er struktureret og ansvarsbevidst
  • Har lyst til at være en del af en lokal virksomhed i udvikling
  • Taler dansk og gerne grønlandsk (ikke et krav)

💡 VI TILBYDER:

  • Fast stilling med attraktiv løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for bolig i Sisimiut
  • Frihed under ansvar og mulighed for at præge din egen arbejdsdag
  • Et uformelt og fagligt stærkt arbejdsmiljø med 37 timer pr uge.
  • Deltagelse i spændende projekter i hele regionen

Hos Sarfalerisut & VVS ApS er vi stolte af at levere høj kvalitet – altid til tiden. Du bliver en del af et passioneret team med både elektrikere, VVS’ere og administrativt personale, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen – både på arbejde og i fritiden.

Rekrutteringen håndteres af Suliffissat.gl. Du kan kontakte ejeren af Suliffissat.gl, Johannes Qvist-Markussen, på tlf. GRL +299 532235 / DK +45 42532235 eller via e-mail på jqm@suliffissat.gl. Hvis du har spørgsmål vedrørende virksomheden, er du velkommen til at kontakte Maannguaq Philip Lauritzen på tlf. +299 86 58 08 / +299 56 57 86.

📩 INTERESSERET?

Send din ansøgning og CV til mpl@sarfalerisut.gl

Vi indkalder løbende til samtale – ansættelse kan ske snarest muligt.

Kunde anmeldelser

Her kan du læse hvad vores kunder har at sige om os.

4.7

16 anmeldelser

Fra jeg sendte jobopslaget ind til Suliffissat.gl til at de havde det online gik der ikke mange timer - sikke en hurtig og effektiv sagsbehandlingstid! Det var fantastisk nemt at få lagt det online med god og professionel hjælp fra Johannes. Vi følte os i virkelig gode hænder! De varmeneste anbefalinger herfra!

Hver henvendelse blev besvaret lynhurtigt, der var altid god tone og professionel dialog. Man får altid sit spørgsmål besvaret med konkret svar og præcist vejledning.
Der er virkelig mange forskellige serviceydelser der omfatter bredt indenfor ansættelse og rekruttering på hjemmesiden, det er for både virksomheder, jobsøgende og private.
Tøv ikke at anvende suliffissat.gl⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Vi har haft stor glæde af at bruge suliffissat.gl i forbindelse med vores stillingsopslag. Platformen fungerede effektivt, og vi modtog mange kvalificerede ansøgninger. Vi er meget tilfredse med resultatet og vil helt sikkert benytte suliffissat.gl igen, når vi næste gang har ledige stillinger.

Med venlig hilsen
IMP

nemt og hurtig - god service

hurtig ekspedering samt god service.

Jeg fik hjælp til mit CV, resultatet blev meget bedre end før. Professionel og effektiv hjælp - kan varmt anbefales!

Jeg er glad for at kunne få en hurtig og effektiv betjening, og når det er påkrævet, så er Suliffissat også nemme at komme i kontakt med.

Super Service

Vi giver 5 ⭐️ God service og hurtig svar + hjælpsom. Vi siger 1000 tak herfra.

Super god service, ikiorluarneqarnerput nuanneq, ukiut qulit DK-meereerluta suliffittaareerluta angerlaleqaagut.

Ofte stillede spørgsmål

Suliffissat.gl er specialiseret i rekruttering, vikarudlejning og headhunting. Vi forbinder talentfulde personer med spændende jobmuligheder på tværs af forskellige brancher.

Vores vikarudbud dækker en bred vifte af brancher og jobroller. Uanset om du leder efter kortvarige opgaver eller vikarudlejning til faste stillinger, har vi muligheder, der passer til dine præferencer.

Vores headhunting-tjenester er skræddersyet til at identificere og rekruttere toptalent til nøglestillinger i organisationer. Vi bruger en strategisk og fortrolig tilgang for at sikre den bedste pasform mellem kandidater og kunder.

Vi bestræber os på at holde vores stillingsopslag aktuelle og relevante. Tjek vores hjemmeside regelmæssigt for de seneste muligheder, og følg os på sociale medier for opdateringer i realtid om nye ledige stillinger.

Ja, Suliffissat.gl er forpligtet til at give lige beskæftigelsesmuligheder til alle kvalificerede personer. Vi værdsætter mangfoldighed og inklusion i vores rekrutteringsprocesser.

Det er nemt at søge job! Du skal blot gennemse vores aktuelle ledige stillinger på vores hjemmeside, vælge den stilling, der interesserer dig, og følge ansøgningsvejledningen.

Hos Suliffissat.gl tager vi en personlig tilgang til at matche de rigtige kandidater med de rigtige arbejdsgivere. Vores forpligtelse til ekspertise, integritet og effektivitet adskiller os i den konkurrenceprægede verden af ​​rekruttering.

Absolut! Tilmeld dig vores online community ved at følge os på sociale medier. Hold dig opdateret om de seneste nyheder, jobmuligheder og brancheindsigt. Vi opfordrer dig til at engagere dig med os og være en del af vores voksende netværk.

Ja, vi tilbyder karrierevejledning og støtte til kandidater. Du er velkommen til at kontakte vores team for at få råd om karriereudvikling, opbygning af CV og forberedelse af samtaler.

For yderligere forespørgsler eller assistance, besøg venligst vores ‘Kontakt os’-side. Vores team er klar til at hjælpe dig med at navigere i rekrutteringsprocessen og besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have.