About the role
Vi søger en projektleder, der kan drive byggerier på 20–100 mio. kr. fra idé til aflevering – i et land, hvor klima, logistik og topografi gør byggestyring til en disciplin for sig. Kvalitet, sikkerhed og mennesker er de tre ting, vi måler os selv på. Du får ansvaret tidligt, kort vej til beslutningerne og kolleger, der hjælper, når det brænder på. Din rolle Du bliver projektleder på total- eller hovedentrepriser og følger dine sager hele vejen. Konkret kommer du til at: • drive projekter fra granskning til aflevering • styre projektering, udbud, udførelse og tilsyn • holde styr på økonomi, UE-kontrakter og budgetter • sikre kvalitet og dokumentation, der holder – også ved eftersyn og i garantiperioden • gå forrest for arbejdssikkerheden: ingen opgave er så travl, at den må koste en skade • bygge et hold, hvor alle bliver hørt, og hvor samarbejdet på tværs af organisationen fungerer • være samarbejdspartnernes faste kontakt Hvad vi tilbyder • Byggerier med reel størrelse og ansvar fra dag ét • En virksomhed med egenproduktion – egne håndværkere og egne folk på pladsen • Et fagligt miljø, hvor du er med til at modernisere byggeri, byggestyring og arbejdsmetoder • Markedsattraktive ansættelsesvilkår, der afspejler dine kompetencer og erfaring Om EMJ-Atcon EMJ-Atcon er blandt Grønlands førende entreprenørvirksomheder inden for totalentreprise og egenproduktion, med mere end 50 års erfaring i landet. Vi bygger med moderne teknologi og gennemprøvede metoder, tilpasset et barskt klima og en krævende topografi. Vores vision hviler på tre grundsten – kvalitet, sikkerhed og mennesker – og på ambitionen om at være landets fyrtårn: den totalentreprenør, som bygherrer, medarbejdere og konkurrenter ser op til. Vi bygger tæt og holdbart, vi sender alle hjem i samme stand, som de mødte ind, og vi gør arbejdspladsen til et kvalitetsstempel for den enkelte.
What we are looking for
Hvem er du? Du er sandsynligvis uddannet bygningskonstruktør eller ingeniør og har ledet byggesager før. Kompetencer er vigtige, og samtidig dit drive og din måde at arbejde sammen med andre. Vores mantra er, at den konstruktive kollega skaber det bedste resultat. Det betyder, at du: • sætter udførelseskvalitet og sikkerheden før tempoet – og siger stop, når noget ikke er godt nok • tager ejerskab for dine sager og melder klart ud, når noget ikke går som planlagt • er nysgerrig på nye metoder og materialer, og på hvad dine kolleger kan • deler din viden og giver en hånd, også uden for dit eget projekt • lytter, før du konkluderer
How to apply
Sådan søger du Send ansøgning og CV til fie@emj.gl Vi udfører tests, og holder samtaler løbende og besætter stillingen, når vi møder den rigtige. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikkel (projektchef) på mikkel@emj.gl eller Karl Jakob (projektchef) på kji@emj.gl



