Om stillingen
Lokationer Qaqortoq CNS-tekniker til Greenland Airports i Qaqortoq. Vil du arbejde med avancerede tekniske anlæg, som er afgørende for sikker luftfart i Grønland? Greenland Airports søger en CNS-tekniker til vores CNS-tjeneste (Communication, Navigation & Surveillance) i Qaqortoq. Som CNS-tekniker bliver du en del af et specialiseret teknisk miljø, hvor du får ansvar for drift, vedligeholdelse og udvikling af de systemer, der understøtter kommunikation, navigation og overvågning i grønlandsk luftfart. Stillingen er for dig, der trives med tekniske udfordringer, kan bevare overblikket i pressede situationer og motiveres af at arbejde med kritisk infrastruktur, hvor kvalitet og sikkerhed altid kommer først. Hvem er vi? CNS-afdelingen består af: * 5 CNS-teknikere i Nuuk * 3 CNS-teknikere i Ilulissat * 1 CNS-tekniker i Qaqortoq Vi har et stærkt kollegialt fællesskab og hjælper hinanden på tværs af landet. Samtidig har vi stor frihed under ansvar og en hverdag, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Vores vigtigste opgave er at sikre stabil drift af CNS-anlæg på Greenland Airports' lufthavne og helikopterflyveplads, så ICAO's og Trafikstyrelsens krav overholdes, og luftfarten i Grønland kan gennemføres sikkert og effektivt. Dine arbejdsopgaver: Som CNS-tekniker vil du blandt andet arbejde med: * Drift og vedligeholdelse af CNS-anlæg og tekniske installationer * Installation og implementering af nye CNS-systemer * Fejlfinding og reparation af teknisk udstyr Vedligeholdelse af blandt andet: * Localizer-anlæg * DME-anlæg * Glide Path (ILS) * Radiofyr * Radarudstyr * VHF-sendere og modtagere * Øvrigt elektronisk udstyr i tårne og tekniske installationer * Rejseaktivitet til Greenland Airports' lufthavne i forbindelse med service- og vedligeholdelsesopgaver Derfor skal du vælge Greenland Airports: Hos Greenland Airports får du mere end et teknikjob. Du bliver en del af en organisation med en central rolle i Grønlands infrastruktur og samfundsudvikling. Samtidig får du mulighed for at arbejde med specialiseret teknologi, som kun få teknikere stifter bekendtskab med i deres arbejdsliv. Vi tilbyder: * En spændende og alsidig hverdag med stor variation i opgaverne * Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger * Mulighed for løbende faglig og personlig udvikling * Stor grad af selvstændighed og ansvar * Rejseaktivitet * Ansættelse i Qaqortoq * Normal arbejdstid på 40 timer om ugen * Vi værdsætter medarbejdere, der tager initiativ, ønsker at udvikle sig og bidrager til både det faglige og sociale fællesskab. Sikkerhed er en del af jobbet: Greenland Airports driver kritisk infrastruktur, hvor sikkerhed er fundamentet for alt, hvad vi gør. For at komme i betragtning til stillingen skal du kunne opnå godkendelse til udstedelse af ID-kort til lufthavnens afspærrede område. Godkendelsen skal kunne opretholdes gennem hele ansættelsesperioden. Straffeattest bedes derfor vedlagt ansøgningen. Ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant overenskomst og gældende aftaler. Tiltrædelse sker snarest muligt eller efter nærmere aftale. Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Niels Erik Petersen CNS-chef Tlf. +299 38 26 70 E-mail: niep@airports.gl eller Egede Petrussen Teamleder Tlf. +299 38 26 73 E-mail: epn@airports.gl Spørgsmål af mere generel karakter kan rettes til HR-afdelingen på hr@airports.gl. Du kan læse mere om Greenland Airports på www.airports.gl.



