Er du grønlandsktalende og drømmer du om at arbejde med HR, administration og udviklingen af mennesker, kultur og organisation i en af Grønlands større entreprenørvirksomheder?
Hos KJ Greenland søger vi en engageret og struktureret HR-assistent og lærlingekoordinator, som har lyst til at arbejde med både mennesker, administration og koordinering i en hverdag med mange kontaktflader. Vi søger en person, der er initiativrig, selvkørende og trives med en varieret arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens.
Vi er i gang med at styrke og videreudvikle vores HR- og lærlingeområde, og du bliver derfor en vigtig del af et team, hvor samarbejde, udvikling og trivsel er i fokus. Rollen giver dig mulighed for at få stor indflydelse på både koordinering, struktur og udvikling på tværs af organisationen.
Om stillingen
Som HR-assistent og lærlingekoordinator hos KJ Greenland får du en alsidig hverdag med både administrative, koordinerende og menneskelige opgaver. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores HR-leder, og sammen vil I stå for en bred vifte af opgaver inden for HR, sociale medier, events, medarbejdertrivsel, organisatoriske initiativer og særligt vores lærlingeprogram.
Du bliver en vigtig støttefunktion i organisationen og får tæt samarbejde med både ledelse, medarbejdere, lærlinge, skoler og samarbejdspartnere.
Stillingen er placeret i Ilulissat, hvor du bliver en del af vores kontorfællesskab og en hverdag præget af samarbejde, udvikling og mange forskellige opgaver.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Koordinering og opfølgning på virksomhedens lærlinge og lærlingeforløb
- Kontakt med lærlinge, forældre, skoler og vejledere
- Planlægning af skoleophold, samtaler og opfølgning på trivsel og udvikling
- Administrative HR-opgaver, herunder dokumenthåndtering og registreringer
- Hjælp ved rekruttering, onboarding og ansættelsesforløb
- Bidrage til udvikling af HR- og lærlingeområdet
- Planlægning og koordinering af interne arrangementer, møder og aktiviteter
- Understøtte arbejdet med trivsel, arbejdsmiljø og medarbejderudvikling
- Bidrage til virksomhedens sociale medier, herunder indhold og billedetagning
Din baggrund
Vi forestiller os, at du har erfaring med administration, HR eller koordinering og eventuelt en relevant uddannelse – men det vigtigste for os er din tilgang, dit engagement og din lyst til at udvikle dig sammen med os.
Det er et krav, at du taler og skriver både grønlandsk og dansk flydende.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Arbejder struktureret og trives med mange forskellige opgaver
- Er god til at skabe relationer og kommunikere med mange forskellige mennesker
- Har interesse for udviklingsprocesser og organisatorisk arbejde
- Er ansvarsbevidst, serviceminded og god til at bevare overblikket
- Har gode IT-kundskaber og er vant til administrative systemer
- Er kreativ og nyder at skabe indhold, aktiviteter og initiativer, der styrker trivsel, fællesskab og synlighed i organisationen
Vi tilbyder
KJ Greenland er i en spændende udvikling, og vi har store ambitioner for både vores medarbejdere, lærlinge og virksomhedens fremtid. Derfor udvider vi vores HR-team med en profil, der har lyst til at være med til at udvikle vores organisation og styrke vores lærlingeindsats yderligere.
Her hos os får du:
- En spændende og alsidig stilling med stor kontaktflade
- Mulighed for at præge og udvikle lærlinge- og HR-området
- En hverdag med både administrative, kreative og menneskelige opgaver
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
- Løn og vilkår efter kvalifikationer
- Møbleret bolig stilles til rådighed jf. Gællende regler
- Tiltrædelses rejse
Ansøgning og kontakt
Er du vores rette kandidat og har du lyst til at blive en del af KJ Greenland? Så send os rigtig gerne din ansøgning og CV til hr@kj.gl.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-leder, Drude Tranæs, på:
📞 (+45) 54 32 33 21
📞 (+299) 58 33 52
Vi afholder samtaler løbende.
Om KJ Greenland A/S
KJ Greenland A/S er en entreprenørvirksomhed med base i Nordvestgrønland og ca. 250–300 medarbejdere. Vi har afdelinger i Ilulissat, Aasiaat, Uummannaq og Upernavik og arbejder med en bred vifte af bygge- og anlægsprojekter på tværs af regionen.
Vi er en virksomhed med stærke faglige kompetencer og et solidt fundament, hvor kvalitet, pålidelighed og godt samarbejde er i fokus i alle dele af vores arbejde.
Hos KJ Greenland A/S lægger vi vægt på ansvarlighed og på at holde det, vi lover. Samtidig arbejder vi målrettet på at være en attraktiv arbejdsplads og et stærkt uddannelsessted for fremtidens fagfolk.
Du kan læse mere på www.kj.gl